Søg produkt

Varegrupper
Natur og Museum
Abonnement og seneste årgange
Andre dyregrupper
Fisk
Fugle
Insekter
Landskaber
Pattedyr
Planter, træer og svampe
Tilbud på emnepakker
Tværgående emner
Tilbudspakker

Bøger og hæfter
Plakater
CD'er
Andre varer

Indkøbskurv
Forside

Info:
Personlige oplysninger
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret

Alle priser
er incl. 25% moms

Dankort




Ører - og hvad de hører > Natur og Museum > Tværgående emner
Pris: DKK 60,00 (stk.)

Ved 10 stk.  - Stk.-pris DKK 45,00



Nr. 020113

Bestilling:
 

Læg varen i din kurv!
(den kan slettes senere)


Klik på billedet for at se et større billede.
Klik på billedet for at se et større billede.
Af Poul Hansen. Natur og Museum 50. årg. nr. 3, 2011. 36 sider. Dette hæfte indgår i emnepakken Tværgående emner III

Beskrivelse:
Hvad er lyd?
Hvordan måles hørelse?
Hvordan og hvad hører dyr?
Hvirvelløse dyr
Krebsdyr og blæksprutter
Insekter
Hvirveldyr
Fisk
Fra vand til land
Fra kæbeophæng til høreknogle
Padder
Krybdyr
Fugle
Pattedyr
Støj
Supplerende læsning

Vi er omgivet af lyd døgnet rundt, og der har sikkert været lyde lige så længe, Jorden har eksisteret – lyden af stille, silende regn såvel som af vulkaners tordnende rumlen. Dette hæfte handler om, hvad lyd er, hvad mennesker og dyr kan høre, og hvordan høreorganer har udviklet sig i løbet af evolutionen. Hos alle dyregrupper er det sket efter de forhåndenværende søms princip, dvs. ved en videreudvikling af strukturer, som oprindeligt havde en anden funktion.

Lyde fik betydning fra det øjeblik, nogen kunne høre dem. I modsætning til visuelle signaler har lyde den fordel, at de fungerer i mørke og kan løbe om hjørner og således sætte et dyr i stand til at høre fx en fjende eller et bytte på lang afstand. Jægeren såvel som den jagede ville have stor fordel af at kunne høre. Hvornår dyr udviklede den evne, ved man ikke, men det er sikkert sket tidligt ud fra en evne til at kunne opfatte vibrationer.

Undersøgelser af nulevende arter kan fortælle noget om, hvad dyrene hører, og om udviklingen af deres høreorgan. Ikke alle dyr, der udsender lyd, kan selv høre. Det gælder bl.a. mange krebsdyr. Det omvendte gør sig også gældende. Blæksprutter siger ikke en lyd, men nogle af dem kan i hvert fald høre. Man har fx konstateret, at en bestemt blæksprutteart tiltrækkes af en tone på 600 Hz – hvilket i dag udnyttes i kommerciel blækspruttefangst i Japan.

Hæftet er spækket med spændende og til tider mærkværdige eksempler på dyrs tilpasninger til at kunne høre. Da fiskene gik på land for 375 mio. år siden, var de nærmest døve. Det blev afhjulpet ved udviklingen af et mellemøre med øreknogler, der oprindeligt var gællestrukturer. Da pattedyrene igen gik i vandet som hvaler, måtte høreorganet påny tilpasses vandlivet. Hos tandhvaler resulterede det i, at lyden transmitteres til øret gennem underkæben.

Til slut i hæftet omtales menneskeskabt støj – et stigende problem, som plager såvel dyr som mennesker. Menneskeskabt støj ligger oftest i den dybe ende af lydspektret. Det har fået nogle fuglearter til at flytte deres sang op i et højere toneleje. Værre er det, at især vandlevende dyr som hvaler og blæksprutter kan få høreskader af støjen, hvilket bl.a. har ført til massestrandinger.


Kunder, der har købt dette produkt, har også købt::
Øjne
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 60,00
Uintelligent design
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 60,00
Livets opståen og udvikling
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 58,00
Emnepakke: Tværgående emner II
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 225,00
Mejser
[ Læg i kurv ]
Pris: DKK 60,00

Naturhistorisk Museum  -  Wilhelm Meyers Allé 210, Universitetsparken  -  8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 97 77  -  Fax. 86 13 08 82  -  E-mail: nm@nathist.dk  -  CVR-nummer: 29073910